'Krukker' i træ

Plantekasser i forskellige designs

Koniske firkanter

Jeg ved ikke hvad formen hedder; men ideen handler om at lave en pokallignende krukke, som skråner svagt udad. Jeg synes, de er meget stilfulde og giver noget 'svung' til haven.

Materialer

Jeg valgte at købe hårdt træ til denne model, da den helst skal stå ubehandlet for at passe ind farvemæssigt. Træet er FSC-certificeret og prisen hos www.gulvlageret.dk er ganske rimelig. De har et bredt sortiment.
Der er brugt 10 meter terrassebrædder i 140 * 20 mm
6 m lægte eller 3 m strøer, der er savet til en dimension på 45 * 45 mm.
Rustfri skruer og evt. gummitætner.
Prisen pr. stk. er ca. 750 kr.

Fremgangsmåde

Brædderen saves i små trapezer, jeg brugte 95 grader. Underkanten af den næste skal være præcis lige så lang som overkanten på den nedenfor.
Der saves 16 trapezer til hver kasse, hvoraf halvdelen er 4 cm længere, så man kan lave pæne samlinger. Det er vigtigt at forbore og forsænke hullerne. Jeg samlede de korte sider først, satte en lægte i bunden og skruede så de lidt længere sidestykker på.
Til sidst et lille bræt i bunde. Hvis man forer krukken med ukrudtsdug, behøver bunden ikke være tæt. Sprækkerne fungerer fint som drøn. Det er dog en balance: hjemmelavede krukker i træ er veldrønede, så det er en god idé at lave dem så tætte som muligt, så der holdes lidt på vandet.
Tilbage er der kun at plante. I første sæson valgte jeg sommerblomster. Min idé var at plante agaver. Jeg tror stadig at de ville klæde hinanden - altså agave og krukke; men der jo lige udfordringen med vinteropbevaring.

Mindre orangeri-kasse

Efter at have lavet de store 50 cm orangeri-kasser på workshoppen i feb. 2018, fik jeg lyst til at prøve med en mindre udgave.
Den kan ikke åbnes, hvilket sparer arbejdet med at bøje aluminium. Til gengæld har den en dimension, så man kan flere af dem i mindre haver og den kan laves med almindeligt værktøj i hobbyværkstedet.
Den største udfordring med ikke at have en stor rundsav er at falsen i top og bundlægte forsaves med en håndsav i to ca. 1 cm dybe spor og stemmes ud med stemmejern. Det tager lidt tid; men resultatet bliver lige så godt.
Jeg har heller ikke sat kugler på denne model, da jeg gerne vil have et ydmygt udtryk.
Kassen er lavet i lærketræ: terrassebrædder til sider og lægter til top, bund og hjørner. Jeg bruger ca. 4 meter brædder og 6 meter lægte, hvilket betyder, at kassen kan laves for ca. 300,- kr. den første model forærede væk som gave og fik dette billede retur:

Planen er at lave to mere, hvor mine artiskokker skal plantes. Jeg kan ikke få artiskok til at overvintre på friland.






Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Klar til bier

Figentræ

At omlægge en forsømt have