Opslag

Viser opslag fra marts, 2017

foråret 2017

Billede
Spejlbassiner og plads til de ydmyge stauder og sommerblomster Ideen bag På en tur i England blev jeg inspireret til at prøve kræfter med lave og små symmetriske bede, som er meget populært derover. Offentlig park i Bath, 2016 Plan for spejlbassin-bedene Mit bed skal dog ikke være rundt men rektangulært, da det passer i den overordnede plan i min have. Jeg har også lyst til at prøve kræfter med et bed, der skal genplantes flere gange i løbet af vækstsæsonen. Det er inspireret af bedet langs med Københavns Rådhus, som jeg cykler forbi hver dag. Der er mindst 3 'skifter' i hver sæson og det er en skøn over-raskelse, når der pludselig er nye planter. Det kræver selvfølgelig lidt arbejde, så derfor lægger jeg ud med 2 bede på hver ca. 1 m2. 'Sølvkantet' bed  - fra England, jeg husker ikke hvor Foreløbig har jeg planlagt disse blomster, som man kan se på planen nedenfor. Jeg har købt to små spejlbassiner på 90 * 90 cm hos 'Zinkbassin'. De s

Blomster fra februar til november

Billede
Blomster året rundt (næsten) Februar Erantis Trods en ret kold februar med både sne og frost pibler de første tidlige forårsbebudere op: Vintergækker Dorthealilje Påskeklokke Marts I marts kommer der flere til, hjulpet på vej af lidt 'snyd' i form af udplantede stedmoderblomster, da vinterens gran og fyrretoppe havde stået længe nok. Skilla Hvide stedmoderblomster i sol-hjørnet en lille og tidlig påskelilje krokus i hækken Hvide og lilla krokus langs hækken Vibeæg i surbundsbedet

Aspargesbed

Billede
Asparges hos naboen Plantning af asparges Jeg har aftalt med min meget flinke og ikke have-interesserede nabo, at vi skal dyrke asparges sammen. Han ligger jord til og jeg gør arbejdet. Det udvalgte stykke jord ligger rigtig godt med masser af sol; men vores jord er lidt tung til asparges, så den skal blandes med sand, renses for ukrudt bl.a. skvalderkål og japansk pileurt og så skal den kalkes. Vi vil dyrke både hvide og grønne asparges, da den ene side af hækken foretrækker de hvide og den anden de grønne. Jeg har ikke erfaring med nogen af delene; men masser erfaring med at rense jord for skvalderkål, og bedet er nu gjort klart. pH-en er næsten 7, efter jeg havde blandet sand og grus i. Så jeg gav kun rillerne en håndfuld perlekalk pr. meter. pH-test, købt på planteskole og let at bruge Rillerne er 30 cm brede og ca. 25 cm dybe og i weekenden skal der plantes. Bedene er ca. 1,8 meter bredde, så der er plads til to riller af grønne asparges og kun en enkelt af de hvide

Dyr i haven

Billede
Vinterens bygge-projekter Jeg vil rigtig gerne have dyreliv i haven, eller som en af mine døtre siger: "Det er ikke nok med en botanisk have, du vil også have en zoologisk have." Det har hun helt ret i, og der burde være nogle gode forudsætninger: Min have er økologisk dyrket. Jorden er ganske vist tung; men der er masser af regnorme, nematoder og andre smådyr. Vi bor tæt på Utterslev Mose, så der er masser af dyre- og fugleliv i området Min hang til blomster fra februar til november og alle de spiselige afgrøder bør give føde til andre end min mand og jeg. Når vi ikke har oplevet den store invasion endnu, tror jeg det skyldes, at haven er for velfriseret og at der i planlægningen af haven mangler nogle elementer, før den er dyrevenlig. Det velordnede udtryk i haven kan jeg godt lide, så den vilde naturhave bliver ikke hos mig. Pindsvin Det beskedne pindsvinehus Vi har pinsvin i området, og jeg har flere gange set pindsvin i vores have - en meget hy

Figentræ

Billede
At plante og 'pine' et figentræ I december fik jeg et figentræ af nogle kære kolleger.Vi har den perfekte sydvestvendte mur til træet, og jeg har hørt at figentræer ikke må have for gode forhold, hvis man gerne vil have mange frugter. Jorden i min have er fed og tung og supergod til det meste. Det betyder også, at den ikke er ideel til figentræer, så jeg må begrænse figentræets vækst, hvis ikke al tilvækst skal ende i løv. Først skulle fliserne skæres til, at plante-hullet blev trekantet, det passer nemlig bedst til belægningen i forhaven, hvor træet skal står. Så gang i vinkelsliberen og til-passe stenene, der-efter gravede jeg et hul på 50 cm i dia-meter og 45 cm dybt. I bunden af hullet lagde jeg nogle af de fliser, der blev til overs, og så kom cementrøret ned. Det er 40 cm i diameter og 30 cm høj, så der burde være en tilstrækkelig mængde jord til at figentræet kan vokse; men ikke for vildt. Så blev det plantetid, og jeg plantede træet i havejord blandet med n

Forspiring

Billede
Forspiring Måske startede jeg for tidligt? Jeg startede med at forspire stauder og sommerblomster i midten af februar. Måske lidt tidligt; men jeg var utålmodig. Der blev sået persille, sylteagurk, pæremelon, primula, hornviol, sølvsalvia, kaukasisk ensian, levkøj, ønskeblomst og stedmoderblomster. Jeg sår i spirebakker og små krukker, dækker til med opklippede plastikposer og sætter krukkerne på plastiklåg til transportkasser. Plastikken fæstnes med 'bukseelastik', og så bliver alle kældervinduer fyldt med spirebakker og krukker. Der er ca. 16 grader i vores kælder. plastik-overdækket forspirring Nu efter ca. 1 mdr. er det tid til at pakke dem ud. Det er altid spændende, hvad der lykkes og hvikle frø, der ikke kommer igang, især fordi jeg havde sået en del arter, jeg ikke har erfaring med. Levkøj og sølvsalvie klarede det fint, der er fine, små planter, som nu skal have mere plads i hver deres potte og især mere lys. Så de kommer ud i drivhuset. Levkøj

Blomsterkasser af ipe

Billede
Hjemmelavede blomsterkasser Vi fik bygget en ny terrasse i ipé: holdbart, smukt og ret dyrt træ. Der blev nogle rester tilovers, og da jeg synes at trappen ind mod muren så ret trist ud (= der manglede planter), gik jeg igang med sav og skruemaskine. Kasserne er 28*40 cm og i 2 brædders højde. De er 'foret' med ukrudtsdug, og så er der plantet Hostaer i alle fire. Det er en kasse på hver andet trin. Muren vender mod nordøst, så der er ikke så meget sol, derfor faldt plantevalget på Hostaer. To af kasserne har fået nye planter, som ses på billedet og de andre to er plantet med Hosta'er, der overlevede den store haverenovering. Som I kan se på billedet, ser jeg ret veltilfreds ud, og det skyldes ikke mine evner med værktøjet. Det er faktisk ret heldigt, at kasserne har to bagsider både mod muren og trappetrinnet, så kan de værste skæve kanter skjules. Projektet var fedt fordi jeg fik pyntet en trist mur uden at skulle købe en masse, 4 planter og lidt jord var a

Spiselige skyggeplanter

Billede
Nyt bed i skygge Vi har et kedeligt hjørne i baghaven. Det er op ad muren, som er pudset grå cement og der er anlagt græsplæne på et område, hvor der tidligere var fliser. Græsset trives ikke supergodt i sandlaget. Der er også kun direkte sol nogle få timer hver dag, da muren vender mod nordøst. Det skal der gøres noget ved, og første skidt må være planterne. Jeg har læst, at englænderne bruger de skyggefulde steder i køkkenhaverne til bl.a. stikkelsbær og peberrod - netop to spiselige planter, jeg gerne vil dyrke. Så det er hovedkomponenterne i det nye bed. Der skal også være et fuglebad og nogle blomster, og her er valget faldet på fingerbøl og forglemmigej, det hele kantet med perle- hyacinter. Det bliver lyseblåt i bunden, og så tilføjer fingerbøl både farve og højde i beddet. Som ved mine andre bede, er der et tungt anlægsarbejde. Græsplænen skal fjernes, og helst så grundigt, at jeg ikke skal luge græs væk hele sommeren, dernæst skal sandet blandes med den tunge lerjord,