Drivhuset

Så blev det efterår igen

Og vækst - eller skal vi sige regnsæsonen 2017 er slut. Det var dog en fin sæson i drivhuset, med masser af tomater, både røde og italienske blå. Og så skiftede jeg den traditionelle agurk ud med skoleagurker, supergodt. planten gav ca. 5 små og velsmagende agurker om ugen. lige tilpas til at vi også fik dem spist.

Til gengæld gik det ikke godt med at dyrke auberginer, der kom kun enkelte små auberginer. Og de var tørre. Måske var sommeren for trist, eller måske er vi for nordligt til at dyrke auberginer.

Mn nu er huset tømt for de en-årige, og der er skabt lidt efterårsstemning:

Drivhus eller orangeri?

Før vi købte drivhuset havde vi lange snakke om, vi skulle have et drivhus eller et orangeri. Vi endte med en mellemting, og jeg er faktisk ikke sikker på, hvad forskellen er. I min optik er et orangeri pænere, man kan sidde i det og så er glasset vist lidt tykkere. 

Drivhuse med det kedelige grå alu-skelet bliver ofte gemt væk på et diskret sted, mens orangeriet får en fremtrædende plads i haven. Det må gerne ses, og der skal være noget kønt at kigge ud på, når man sidder i sit orangeri.

Vinteropbevaring

Efter et lille år med drivhuset tænker jeg stadig, at vores hus er en mellemting. I vinters prøvede jeg for første gang at vinteropbevare i det. 1/3 af huset blev dækket med bobleplast og vi valgte en lille el-varmer. Vi slukkede for strømmen, når temperaturen var over frysepunktet, og har derfor ikke brugt ret meget el på løsningen. 

I 'teltet' stod nerier, citron, bergamotte, bourgonvilla, chili- og peberplanter, karmelia, afrikansk skærmlilje (Agapantus) og nogle roser i potter. I løbet af vinteren oversprøjtede jeg planterne med en forstøver ca. hver anden uge; men ellers fik de ikke vand. Næste vinter vil jeg have blomsterfor-støveren indenfor, så planterne ikke får alt for koldt vand.

I midten af marts pakkede jeg så hele herligheden ud. Nerierne havde klaret det fint, citrustræerne havde tabt en del blade; men er klart i live. De trænger vist mere til mere lys. Skærmliljen og kameliaen har ligeledes overlevet i fin stil, og er nu sat udenfor.

Roserne var længere fremme og havde sat blade midt i marts. Det betød også, at der var masser af bladlus, da de blev pakket ud fra vinter-skjulet. De måtte derfor fået et hårdt og koldt bad.

De nedklippede chili- og peberplanter så døde ud. De fik godt med lys og vand i et par uger; men udviste stadig ikke livstegn, så de blev smidt ud. Og så har jeg sået nye planter til erstatning for de døde. Næste år gider jeg ikke prøve at få disse planter til at overvintre. De er nemme og billige at erstatte.

Mest ærgerligt er, at jeg ikke tror bourgonvillaerne har overlevet (en af mine egne og to som jeg opbevarer for en veninde). De har mistet bladene, stænglerne virker helt tørre, og efter to uger viser de ikke tegn på liv eller vækst. Efter hvad jeg har læst mig til, tåler bourgonvilla ikke at komme under 5 grader, og det er nogle dyre grader både for miljøet og pengepungen. 

Drivhus om foråret

Så efter drivhuset har tjent som vinteropbevaring, skal det forårsklargøres, så der kan 'drives' i det. Jeg vaskede det ned, og så bliver det langsomt fyldt op med små potter. Nogle arter er sået direkte ude i det kolde hus fx. rødbede, bolchebede, persillerod, feldsalat, squach, fingerbøl, kornblomster og snerler. Andet er forspirret i et kældervinduer og er først flyttet ud i drivhuset, når de små kimplanter er kommet og mangler mere lys. I dette forår er det hornviol, persille, ønskeblomst, levkøj, stedmoder, ensian, primula og sølvsalvie. 

Forspirring midt i marts

Så lige nu her i slutningen af marts er huset proppet med potter. Kun de mest varme-krævende har fået plads i vinduskarmene indendørs. Det er basilikum, agurk, chili, peber, pæremelon, ingefær og gurkemejerod.

Skygge i drivhuset

De tørre stængler er den
nyplantede vin

Vi havde ikke skygge i drivhuset sidste år, og selvom dør og ovenlysvinduerne stod åbne, blev der meget varmt. Især agurken led under varmen og den direkte sol, jeg troede først den led af enten svamp ved roden eller et angreb af spindemider; men der var ikke andre tegn på disse skader. Bladene visnede langs kanten, og siden har jeg fundet ud af, at det er lys / varmeskade. Så i denne vækstsæson skal der være skygge i drivhuset, og valget står mellem skyggepasta, skyggegardiner eller planter.

Skyggepasta er grimt, måske en løsning jeg ville vælge, hvis jeg havde et drivhus, der stod skjult i et hjørne; men den luksus af plads har vi ikke. Skyggegardiner ser ok udstillet hos fx. Willab Garden. Jeg kan bare se dem for mig efter et par år, jordslåede og beskidte - ville jeg få dem vasket? Næppe. Og så er der langt op både når de skal monteres og trækkes for og fra.

Så jeg plantet en vin (Himrod) - kernefri grønne druer midt for den ene gavl. Hev ganske enkelt en herregårdssten op helt ude ved soklen og gravede et hul. På den måde satser jeg på, at vinen kan hente sin vand og næring i jorden udenfor. Jeg havde en vin i mit gamle drivhus, der dyrkede vi i jorden, Da vin er krævende og en hård konkurrent for de øvrige planter, havde jeg i første omgang valgt den fra. Konkurrencen er dog anerledes i det nye hus, da jeg dyrker i potter og kapillærkasser. 

Var i øvrigt til et foredrag med Bente Mortensen, der også har skrevet bogen: 'Drivhuset' - begge dele kan varmt anbefales.

Sommer i drivhuset

Om sommeren er vores hus nærmest et orangeri, det er nemlig næsten tomt. Der er stort set kun de tropiske arter: tomat, agurk, chili og peber i kapillærkasserne. Chili og peberfrugt dyrker jeg dog i krukker, så kan sættes udenfor til et brusebad, når / hvis de får lus.

Til gengæld sidder vi ofte i drivhuset på kølige sommeraftner