Bæredygtighed

Bæredygtig have 

Prydløg og slangeurt

På en regnvejrsdag midt i valgkampen 

I en tid, hvor klima dominerer den politiske debat, og efter en længere periode, hvor bæredygtig have i medierne ofte bliver synonym med at lede græsset vokse og ukrudtet stå, vil jeg gerne dele ud af mine praktiske erfaringer og overvejelser med at kombinere den klassiske kultur-have med nogle bæredygtige principper. Det ender (foreløbigt) ud i fem sideordnede overskrifter, der er mine kilder til at samtænke forskellige aspekter i haven.
Først en enkel definition: jeg vælger at arbejde efter, at den bæredygtige have skal have tre centrale elementer: den skal være gift- og kemikaliefri, der skal være mest mulig cirkulær økonomi og den skal understøtte en stor biodiversitet i lokal-området. Så har jeg tilføjet et par elementer, der er vigtige for mit haveliv: æstetik og gør-det-selv.

Æstetik

Haven skal være smuk, helst hele året. Smuk er for mig stramme linjer og en vis grad af orden med en mangfoldighed af farver og arter. Hver enkelt plante skal gro, hvor den trives bedst - i den rigtige jord og med de optimale lys og temperaturforhold. Det indebærer, at jeg bruger en del tid på at luge, så den enkelte plante får gode vækstbetingelser og ikke bliver udkonkurreret af arter, jeg ikke har inviteret indenfor. 

Jeg går ikke op i en bestemt plantegruppe; men dyrker mest muligt forskelligt både spiseligt og planter til pynt, roser, liljer og iris har en forholdsvis stor plads i min have. Til gengæld siger nåletræer, stedsegrønne og græsser mig ikke noget, så det er sparet væk.

Lige nu er haven præget af akalejer i mange farver og valmuerne, der er lige ved at springe ud.

Det gule og hvide bed

Gør-det-selv

Gør-det-selv er livskvalitet for mig, både når det gælder planter og ting til haven i træ: plantekasser, insekthoteller, fuglekasser og espalier for bare at nævne nogle. Det er bare lidt sværere med planterne, det kræver mere tålmodighed, og de såede sommerblomster kan jo ikke stå distancen her i maj med planteskolerne. Stauderne må man vente flere år på, og måske når de at dø tørkedøden inde da. Men stiklinger, delte stauder og genbrug fra år til år dækker efterhånden det meste 'nye' i min have. Og glæden ved de selvsåede sommerblomster er nu større, når vi kommer lidt længere hen på sæsonen.
For tre år siden købte jeg en pose akaleje-frø af sorten 'Green Appel'. De spirede villigt, og overlevede den til tider miserable pasning i mit lille opformeringshjørne. De pryder nu haven.

Akaleje 'Green Appel' for 2 år siden og nu. 

Andre gange er det ikke gået så godt, jeg har prøvet at så valmuesøster. de spirede ikke, så købte jeg et par planter, og plantede dem efter forskriften i sur jord og delvis skygge. De overlevede ikke sidste års tørre sommer. Men da den blå farve er smuk og intens måtte 3. gang være lykkens gang, og jeg købte nye planter. Og denne gang ser det ud at lykkes, så må der bare gerne kommer flere af dem.

Ved nærmere eftertanke er det et let princip at have eftersom min have er godt vokset til. Det har krævet nogle ture på planteskole, og ville jeg gøre det anerledes, hvis jeg skulle starte forfra igen? næppe....

Kemifrit

Det er derimod ganske let at overholde. For det første kræver en have ikke særlig meget gødning. Stauderne har det bedst uden gødning og græsplænen bliver mere artsrig, hvis den udpines lidt. Det betyder i praksis at den slås, græsset fjernes og der tilføres ikke gødning. Der kommer lidt mos, masser af bellis, kløver, flere arter af små storkenæb. 

Køkkenhaven, drivhuset og roserne skal have gødning, indtil nu er det klaret med indkøbt organisk gødning og kommunal kompost; men det skulle gerne snart være fortid. Jeg burde blive selvforsynende med næringsstoffer med de nye tiltag om mistbænke og hestemøg, høns og hjemmekompostering. Du kan læse mere om konstruktion og dyrkning i mistbænk under fanen...

lige nu har jeg sat forspirede kartofler i mistbænkene, mens jeg venter tålmodigt på at forårsløgene bliver store nok.

Jeg prøver at finde en løsning på ikke-lugtende drivhusgødning. Vi vil gerne sidder der en kølig sommeraften uden alt for kraftig lugt af gødning. I år prøver jeg at dyrke i dybe plantekasser i stedet for kapillærkasser. Jorden i kasserne er ca halvt leret havejord og halv købte plantesække beriget med tørret hønsemøg. Det lugtede lidt i starten; men er dunstet af efter ca. to uger. Det

burde være gødet for hele sæsonen. Det vil vise sig, om det giver gode tomater med et betydeligt mindre forbrug af vand. Foreløbig vil jeg nyde synet af denne visuelle opgradering i forhold til kapillærkasser.

Liljebille

Skadevoldere er ikke det store problem, måske fordi jeg har så meget forskelligt i haven. Lidt sæbevand til rosernes bladlus, øl til sneglene og en gemen klapjagt på liljebiller, så tager intet overhånd.

Cirkulær økonomi i haven

Jeg vil gerne væk fra 'køb og smid væk' kulturen i min have. Sat på spidsen er det, når man tager på planteskole eller i supermarked, køber blomster og nogle plastik-sække med jord, smider den udtjente jord ud eller i den kommunale havespand, planter det nye og vupti en smuk altan eller terrasse på få timer. Jeg vil gerne derhen, hvor jorden beriges igen, så den er et godt vækstmedium, planterne enten gennem som knolde, løg eller frø.

Vinterpose i sækkelærred

Sidste efterår syede jeg en stak poser af sækkelærred med en løbegang til sejlgarn. Poserne er nummererede, så jeg med en liste kan holde styr på hvad der er hvad. Poserne kommer i æblekasser og står i vinterdrivhuset sammen med Agapanthus, citrus, artiskokker og pelagonier.


 Når foråret kommer plantes det hele ud, Dahlierne i potter, og står på beskyttede hylder indtil de er pænt store, eller lige før de blomstrer. Det er simpel dræbersnegle-strategi. Hvis jeg lægger knoldene direkte i jorden, bliver hver lille nye skud spist, og jeg ser aldrig skyggen af en Dahlia. Hvis planten først er stor og stærk, bliver lidt af den spist; men ikke nok til at det hverken skader planten eller ser afpillet ud.

Jeg har prøvet at vinteropbevare Calla, Canna og begonier på samme måde, foreløbig uden held.

Den samme hylde tjener også et formål til sommeropbevaring af løg. Jeg sætter en del løg i potter i efteråret, de står ude om vinteren, dog løftet lidt så potten er drænet. Når tulipaner, påskeliljer og perlehyacinter er afblomstret, hænger jeg dem op med et lille navneskilt, og kan bruge krukken til andre formål hen over sommeren. Hvis man har masser af plads og krukker kunne de vel bare stå gemt af vejen.

Opbevaring af løg og 'forspirring' af Dahlia

Den cirkulære økonomi handler  primært om næringsstoffer, og dernæst om jord og planter.  Og her er større udfordringer, især hvis man ikke har ret meget plads. 

Mit bud på recirkulering af jord og næringsstoffer er et tre-delt system, som jeg har set flere stedet, bl.a. hos Jens Juhl (Slottet i Smørmosen). Hos mig er det en forkomposteringskasse til haveaffald, en kompostbeholder fra 'HUMUS'. den leveres kvit og frit i Københavns kommune. Endelig har jeg 2 baljer til jord, henholdsvis næringsrigt til krukker, kasser og køkkenhave og næringsfattigt til såning.

Biodiversitet

Biodiversitet er også en aktuel udfordring. Antallet af vilde planter, insekter og sommerfugle er på tilbagegang. Er løsningen så at lade haven stå vild, ja det er det for nogle, der nyder at invitere den vilde natur helt op til huset.

For mig er biodiversitet en række små tiltag:

Jeg vælger åbne blomster med meget pollen og nektar. De meget forædlede sorter med fyldte blomster, kan være svært til gængelige for insekter. Det er også en fordel, at have danske planter i sin have, da de gennem en lang evolution er værtsplanter for f.eks. sommerfugle.

Derfor lader jeg selvsåede vilde planter blive, hvis de enten er pæne, f.eks. trevlekrone og smalbladet vikke, eller gode værtsplanter for sommerfugle eller insekter, det er f.eks. brændenælder og løg- og engkarse i mindre omfang. 

Trevlekrone sammen med stikkelsbær

Man kan vælge at lade hele eller dele af græsplænen stå og nøjes med at slå den med le en enkelt gang midt på sommeren, måske også hjælpe lidt på vej med blomstereng-frø. Vi gør det næstbedste, udpiner græsplænen ved at slå den, fjerne græsset og ikke gøde. Det giver en del små blomster mellem græsset; men jo ikke en trimmet golfbane at kigge på.

Jeg har sat flere insekthoteller op, der er nu ikke så meget liv i dem; men de er kønne at se på og har været sjove at lave. Endelig er brændestakke og kvasbunker godt, det kan jo altid være i et skjult hjørne, hvor der måske også er vand og vinterly til et pindsvin.

Bihotel med lille og stor diameter i rør