Hjem og mad til smådyr

Workshop d. 2. og 3. feb. 2019

Min sløjdlærer ven, Lars og jeg har planlagt en ny workshop for havefolk.
Det må være anledningen til at vise nogle af de modeller jeg har lavet siden foråret.


Flere smådyr i haven

De første modeller er inspireret af en bog, jeg købte på en sommerferie i Irland. Jeg har skåret lidt ned på pynt og dæmpet farverne.



Bihotel for egoister

 Det første er et bihotel, som skulle give optimale betingelser for enkelt-boende bier. Jeg har fulgt anvisningerne på at det skal være mindst 20 cm dybt og gerne have rør med forskellig diameter, så det tiltrækker forskellige arter af vilde bier. De små er pap-sugerør, de større bambusrør. Der er placeret kortpropper mellem rørene. Alle rør er lukkede i bagenden med gips. Man kunne sikkert bruge alt muligt; men det var hvad jeg lige havde.
Selve huset er lavet af lærketræ med en bagbeklædning af vandfast krydsfiner.
Jeg startermed at tegne formen på bagbeklædningen op og save den nøjagtig ud. Derefter kan vinklerne måles, så huset bliver pænt og symmetrisk.
Jeg bruger en gerringsav; men det kan lige så vel gøres med en vinkelmåler og en håndsav.




Æstetiske mejsebolde

Mejserne i vores have er ikke vilde med mejsebolde, og jeg er ikke vild med grønne plastiknet, der flyver rundt. Derfor har jeg lavet dette lille foderhus.
Det er ca. 7 cm bredt på det bredeste sted, 6 cm dyb og 18 cm højt. Igen er min fremgangsmåde den samme: først en bagbeklædning af vandfast krydsfiner, og så bund, sider og tag, der passer til. Til sidst en siddepind af rundstok. Så langt, så godt. Min største udfordring var at få 'støbeformen' til foderet til at fungere. Jeg lavede først en i krydsfiner; men der kan blokken ikke komme ud igen uden at man smelter den.
Jeg endte med gaffa-beklædte pap-formen og en korkprop til at lave det store hul og rundstik til det lille. Jeg bruger palmin til foderet og blander fulgefrø, nødder og tørret frugt i. Fuglene elsker det.


Kan man lokke mariehøns til køkkenhaven?

Det korte svar er: 'Det ved jeg ikke' Men jeg synes alligevel, at disse små huse er søde.









Hele 'huset' er bygget af vandfast krydsfiner. Først en mariehøne, ca. 10 cm bred og 16 cm høj. Og derefter en lille kasse på ca. 8 * 8 cm, som kroppen er monteret på. Kassen er åben i bunden, kun dækket med vindseltråd på kryds og tværs, så det holder det hø, kassen er fyldt med, på plads. Efter malingen synes jeg den skulle udstyres med følehorn i form af to skruer.
Som man kan se på billederne er mariehønsene interesserede i huset.







Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Klar til bier

At omlægge en forsømt have

Stativ til klematis