Forspiring

Forspiring

Måske startede jeg for tidligt?

Jeg startede med at forspire stauder og sommerblomster i midten af februar. Måske lidt tidligt; men jeg var utålmodig. Der blev sået persille, sylteagurk, pæremelon, primula, hornviol, sølvsalvia,
kaukasisk ensian, levkøj, ønskeblomst og stedmoderblomster. Jeg sår i spirebakker og små krukker, dækker til med opklippede plastikposer og sætter krukkerne på plastiklåg til transportkasser. Plastikken fæstnes med 'bukseelastik', og så bliver alle kældervinduer fyldt med spirebakker og krukker. Der er ca. 16 grader i vores kælder.

plastik-overdækket forspirring

Nu efter ca. 1 mdr. er det tid til at pakke dem ud. Det er altid spændende, hvad der lykkes og hvikle frø, der ikke kommer igang, især fordi jeg havde sået en del arter, jeg ikke har erfaring med. Levkøj og sølvsalvie klarede det fint, der er fine, små planter, som nu skal have mere plads i hver deres potte og især mere lys. Så de kommer ud i drivhuset.

Levkøj

Små sølvsalvie

Anderledes med hornviol, der var lange og meget tynde spirer. Stilken kunne knap nok bære de små kimblade. Her skulle jeg nok have ventet lidt eller sået et sted med bedre lysforhold.

Lange, tynde hornviol

Allerværst var det med primula, ønskeblomst og ensian, de er stort set ikke spiret.

I dag var så dagen, hvor alle de små planter, der er kommet godt i vej skal have deres egen potte og sættes ud i drivhuset. De ikke-spirede får to ugers frist længere i kælderen, så må vi se...

To  uger senere

Nu er ønskeblomsterne spirret, der er også kommet nogle ganske få ensian op. Primulaerne har jeg opgivet, og evalueringen på dette års forspirring er, at jeg hverken har de rigtige lysforhold eller den fornødne tålmodighed til at forspire stauder. De vil typisk først blomstre næste forår / sommer, og jeg har ikke rigtig et sted til dem så længe. 

så indtil jeg falder over en særlig plantegruppe, som jeg får lyst til at nørde med, køber jeg mine stauder i planteskoler eller på plantemarkeder.

Seks uger efter såningen

Satte jeg stort set alt, der var spirret ud i drivhuset. Måtte bygge en plante-stige for at få plads til det hele. Grøntsager og krydderurter blev dog plantet direkte ud i højbedene, måske lidt af et chok i dette kolde forår. Rødbed og bolsjebeder har klaret det fint, persille ligeså. Courgetterne blev dog ofre for et par frostnætter i slutningen af april, så de måtte startes igen. De når sikkert at give flere frugter end vi kan spise alligevel.

Så var der pludselig rigeligt med lys, og stedmoder, hordnvioler, levkøj, akalejer, petunier og sølvsalvie bliver nu til små robuste planter. Løvemund kommer langsomt, og har indrømmet svært ved at konkurrere med planterskolerne udbud. Her står de en måneds tid og vokser lidt. 

Midt i maj

Blev der for trangt i drivhuset, nu skulle pladsen bruges til kapillærkasser med grøntsager, og så blev plantestigen forvist til det nordlige hjørne, her bliver de vandet; men må ellers vokse sig større. Levkøjerne er plantet ud i bedet. Sølvsalvierne ser rigtig gode ud, de skal dog være lidt større før de syner af noget i en potte. Hornviolerne har udviklet sig fint fra de små, tynde spirer længere oppe på siden, og de skal snart plantes ud. 

Jeg har fulgt mine 'Green apple' akalejer med særlig spænding. Jeg er vild med disse blomster og vil gerne have så mange farver som muligt. De klarer sig fint; men det går langsomt. Det kan være lidt svært at forstå, at de selvsåede, der dukker op i staude-bedene kan forsyne venner og bekendte med akalejer i et lyntempo; mens disse små spirer, der bliver passet omhyggeligt, er så længe undervejs. De kommer først til at blomstre næste år, men de er værd at vente på.

Sølvsalvie

Akajele - Green apple

Og så får jeg nok fine stedmoder-blomster til efteråret, måske petunier i sensommeren.