Aspargesbed

Asparges hos naboen

Plantning af asparges

Jeg har aftalt med min meget flinke og ikke have-interesserede nabo, at vi skal dyrke asparges sammen. Han ligger jord til og jeg gør arbejdet. Det udvalgte stykke jord ligger rigtig godt med masser af sol; men vores jord er lidt tung til asparges, så den skal blandes med sand, renses for ukrudt bl.a. skvalderkål og japansk pileurt og så skal den kalkes.

Vi vil dyrke både hvide og grønne asparges, da den ene side af hækken foretrækker de hvide og den anden de grønne. Jeg har ikke erfaring med nogen af delene; men masser erfaring med at rense jord for skvalderkål, og bedet er nu gjort klart. pH-en er næsten 7, efter jeg havde blandet sand og grus i. Så jeg gav kun rillerne en håndfuld perlekalk pr. meter.

pH-test, købt på planteskole og let at bruge

Rillerne er 30 cm brede og ca. 25 cm dybe og i weekenden skal der plantes. Bedene er ca. 1,8 meter bredde, så der er plads til to riller af grønne asparges og kun en enkelt af de hvide, da der skal være plads til hypning næste år.

Sideeffekten ved aspargesbedet er, at jeg har renset jorden i hans forhave mellem vores fælles hæk og hans flisegang. Hvis det ellers er gjort ordentligt, er det slut med at skvalderkålene kryber ind til os, istedet skal de skovjordbær, jeg har hentet i de svenske skove, gerne kravle ind til ham. Hans forhave fået et visuelt løft med et surbundsbed, når jeg nu var igang. Og så er hullerne i vores 80 år gamle tjørnehæk blevet tilplantet med 'færdighæk'.


I weekenden  gik turen så til Aldershvile planteskole, og de har to sorter: Asparges 'crimson pacific' en lilla sort, og Asparges Gijnlim, en traditionel grøn asparges. I følge gartneren kan begge dyrkes både som grønne og hvide.

Det grønne bed er klar til plantning

Vi lod os let friste til at købe to års planter. De var noget dyrere; men fordelen er, at vi kan høste allerede næste år. Og det må så være prisen for friske asparges.

Gijnlim bliver lidt højere, så den bliver plantet ind mod hækken, og den lilla variant kommer forrest, så den får mest sol. På samme måde har vi delt den ene rille til dyrkning af hvide asparges op, så vi kan sammenligne smagen af de to sorter. Så må vi bare holde skvalderkålen nede og væbne os med tålmodighed....

Allerede efter to uger kom den første asparges - en lilla variant i det bed, der skal forsyne os med hvide asparges:

Det allerførste skud

Surbudsbed

Pers bed med Rhododrendron og blåbær

Det kan virke lidt grotesk, at jeg bruger en masse energi på at hæve pH-en i en del af Pers forhave og sænke den i en anden del, når vi nu har så god havejord fra naturens side. Det skyldes flere forhold: jeg skulle finde en løsning på et kønt bed, der ikke får særlig meget sol, og som ikke kræver ret meget lugning. Beplantningen må heller ikke blive for høj og så må den gerne være i røde nuancer, da det passer til begge huse, Pers smukke Kejserbuks og vores fælles smag.

Jeg skulle alligevel al jord igennem for at rense skvalderkål op, og så var der ikke så mere arbejde i at tilføje sand til den ene del, og grave et hul til surbund i den anden del. Det gav lidt ekstra renset jord til baghaven.

Sidst men ikke mindst har det skabt en havestrimmel, som er køn på begge sider af hækken. Her må de evt. glemte rester af skvalderkål regne med at få kam til deres hår, både ved lugning og ved at storkenæb, skovjordbær og dugen i bunden af surbundsbedet, burde gøre det svært at være skvalderkål. 

Den sidste afslutning var at lægge trædesten gennem det hul i hækken, som vi holder fast i  efter, at hækken er blevet genetableret. 

Der skal plantes en kant af storkenæb (Geranium macrorrhizum 'Bevans Variety' langs fliserne, når jeg kan skaffe tilstrækkeligt mange af dem.