Skønt forår
Som alle andre elsker jeg forår - det er så skønt at komme i haven igen. I år med den ekstra dimension, at mine sløjdprojekter skal i brug. Det var et højdepunkt, da mine orangeri-kasser skulle plantes til. Den ser ud til at fungere, eneste bekymring er om den bliver for tung til at kunne flyttes med sækkevogn til vinteropbevaring i drivhuset. Men nu skal alt jo ikke være at træ, og de fleste af mine krukker plantede jeg til i efteråret med tulipaner. Der var dog et par enkelte, hvor jeg måtte prøve denne kombination af bellis, stedmoder og perlehyacinter i hvidt og blåt.