Det spiselige

Opskrifter

Hyldeblomstsaft

Mine røde hyld er blevet store nok til at levere skærme nok til en portion hyldeblomstsaft. Jeg bruger denne opskrift:

ca. 30 skærme

3 øko citriner

3 spsk citronsyre

700 g rørsukker

1½ l. vand

Kom hyldeblomstskærme og citronskiver i en gryde eller skål. Kog sukker, citronsyre og vand sammen og hæld det over. Lad trække i 3-5 dage, si og hæld på flaske, gerne plastflasker, da de kan fryses.

Her ses farveforskellen på almindelige hyld og røde hyld.

Peberrodspesto

Efter besværet med at plante peberrod i et cementrør, så den ikke breder sig, blev det også tid til at høste. Jeg elsker peberrod; men er også realistisk nok til at jeg går ud og graver en lille stump rod op midt i madlavningen. 

Jeg ledte derfor efter en opskrift på noget 'wasabi-lignende' - nu er peberrod og wasabi-rod ikke det samme; men smag og virkning minder meget om hinanden. Og jeg ønskede en pasta, der både kan bruges i dressinger, i kartoffelmos eller til en peberrodssovs.

Jeg havde ca. 100 g peberrod, som jeg skrællede og rev fint på et rivejern. Det kom i små rene glas og blev hældt over med en lage kogt af 1 dl. hvidvinseddike, 1 tsk. salt og 3 spsk. hakket persille.

Marmalader

Rabarber - jordbærmarmelade

Rabarberhøst og -tilberedning

Favoritmarmeladen her i huset er rabarber og jordbær. Vi blander i forholdet 2 dele jordbær og 1 del rabarber. Ca. lige så meget sukker som jordbær og krydder både med citronsaft og vanilje. Bærrene skal helst trække nogle timer, før det får et kort opkog og hældes på rene glas. Lidt pektin gør den lettere at spise :-)

Skovbærmarmelade

Brombærmarmelade er også en klassiker, i år blev den suppleret med en skovbærmarmelade, hvor vi plukkede nogle af bærrene i skoven i Småland og blandede det med høsten i haven:

600 g bær (vi brugte blåbær, skovhindbær, brombær og solbær ca. lige meget af hver)

300 g sukker

og krydder med 1 st. vanilje og 2 tsk lakridspulver.

Igen er lidt pektin en god idé, og denne marmelade skal koge lidt længere, især når der er solbær i.

Favoritter med rabarber

Ud over rabarber - jordbærmarmeladen har vi flere favoritter med rabarber, alt sammen skøn forsommermad 😋😋

Den ene er agurk - rabarbersalat, hvor opskriften stammer fra: 'Suveræne succeser':
Kog en lage af 10 flækkede kardemonnekapsler,  ½ flækket vaniljestang, 3 dl sukker ½ tsk dildfrø, 2 dl æbleeddike, salt og peber. Kog rabarberne med i ca, 5 min. Du skal bruge 375 g skåret i mindre stykker. Køl den ned og bland 250 g agurker i. Agurkerne er fjernet for kerner og skåret i kvarte små klodser.






En anden dejlig anvendelse af rabarber er muffins  med rabarber, hvid chokolade og mandler:

Minitærte med rabarbermousse og glaze

Grunddejen rækker til 12 muffins.
100 g blødt smør
225 g sukker
2 store æg
1½ dl yoghurt
½ dl mælk
275 g mel
1 tsk natron
og ca 300 g fyld, f.eks. 50 g hakkede mandler, 100 g hakket hvid chokolade og 150 g rabarber i små stykker.
Smør og sukker røres med en træske, æg, mælk og yoghurt røres i. Derefter de tørre ingredienser og til sidst fyldet. Bages ca. 25 min. v. 190 grader.

Og det sidste (og ret blærede) billede er denne skønne dessert, som min datter har lavet:

For mange squash

Du kender sikkert godt problemet med at squash-dyrkningen lykkes, så lykkes det for alvor. Og man er ved at drukne i squash. Vi gør hav vi kan og forærer en masse væk. Det er ikke lykkes mig at fryse squash uden at det blev vandet. Så i år har jeg prøvet at syre dem:
2 kg squash skylles og rives groft. Blandes med 4 tsk salt og fyldes i et 2 liters glas. Massen presses godt sammen, så alle luftbobler forsvinder. Syrner i 2 uger ved stuetemperatur, og kan derefter bruges. Opbevares på køl. Kan f.eks. blandes med æbletern og majo til en salat.

Når drivhuset er gavmildt

Det samme sker jo med tomaterne: vi spiser og spiser, forærer væk; men der bliver ved at komme flere. Jeg laver chilisauce med nogle af dem - den pepper børnenes kedelig studentermad lidt op. Men selv after denne produktion var der flere tilbage, og jeg faldt over denne opskrift:

Tomatrelish

1 kg hakkede løg

1 chili i små tern (jeg brugte 4 padronpebre i stedet)

4 fed hvid

1 spsk sellerifrø

4 dl æbleeddike

1 kg cherrytomater

250g sukker

1 håndfuld frisk basilikum

Kog løg, chili / pebre, hvidløg, sellerifrø og eddike sammen i ca 15 min. til det er mørt og det meste væske fordampet. Tilsæt tomater og sukker og lad den simre i ca. ½ time. Smag til med salt og peber. Sluk, kom basilikum i og hæld på glas. opbevares på køl.

Relishen er en supernem pizza-sauce eller kan være fundamentet i en pasta ret. Så kan vinteren smage af drivhus og sommer.

Krydderolier:

Hjemmelavede krydderolier

Jeg havde egentlig håbet på at mit citrontræ ville give nok til både lemonade og saltede, marokkanske citroner. Men ak, det blev til nogle enkelte. Saft og revet skal fra 2 af dem blev blandet med en god olivenolie, og kan på denne måde give glæde i flere måneder.

I rosmarinolien er der groft hakket rosmarin, lidt rosmarinblomster, 1 stærk chili, og 3 fed hvidløg.

Basilikumolien er 4 stilke basilikum, lidt tørrede svampe (jeg brugte Karl Johan, som er samlet i Småland) og et lille stykke parmesan. 

Men nu skal man jo også huske at nyde haven helt frisk

F.eks. med friske bær på sin müsli eller appelsintagetes som pynt på salaten

 

Køkkenhave

Min køkkenhave historie

Jeg har tænkt lidt over hvorfor køkkenhaver har fået så voldsom en renæssance, som vi har oplevet de seneste år. Engang var det livsnødvendig selvforsyning, senere blev det et sundt supplement til et magert husholdningsbudget eller et prestige-projekt som fx i de engelske herregårdshaver.

I min barndom på landet var køkkenhaven og ikke mindst bær og frugttræer forudsætningen for en varieret kost med rodfrugter, masser af syltning og supper og grød af bær og frugter til efterret hver dag.

I midten af firserne boede jeg på indre Nørrebro, og der kunne vi få en lille have hver i gården. Det gik jeg i krig med længe før urban-gardening blev et fænomen, så det var en lidt ensom fornøjelse blandt hundelort og bodega-pis. Så det blev snart til blomster i stedet for grøntsager - det var før port- og dør-telefoner!

Senere flyttede jeg i et kollektiv, hvor vi kun dyrkede det der kunne ryges og skvalderkål for resten. Men så kom villaen og børnene som næste skridt, og igen forsøgte jeg mig med køkkenhave, det var både et pædagogisk projekt, hvor hvert af børnene fik et lille stykke, hvor de kunne dyrke gulerødder, ærter og hvad de ellers kunne lide. Det handlede også om at give min familie smagsoplevelsen af helt friske grøntsager. Det var i den sidste halvdel af halvfemserne.

Det handlede også om, at give dem et lille indtryk af hvor maden kommer fra og naturens kredsløb, selvom de boede midt i hovedstaden.De elskede deres haver i nogle år; men voksede fra det, og jeg overtog de små haver. For 7-8 år siden blev vi invaderet af dræbersnegle, og salaten blev ligeså ulækker, som den i baggården på Nørrebro. Køkkenhaven blev til rosenbed, og kun krydderurterne overlevede. De grøntsager, der før var sunde og lækre blev med et slag forvandlet til noget, man absolut ikke havde lyst til at sætte tænderne i.

Med på noderne igen

Når jeg taler med yngre kolleger, læser haveblade- eller blogge, så er køkkenhaver blevet meget hipt. Mange har et princip om at alt i deres have skal kunne spises.  Økologisk, sundt og dejligt konkret. Selv har jeg fået både hundelort, bodega-pis og dræbersnegle lidt på afstand, de sidste via en kombination af hegn, intensiv jagt og fælder. Og så var jeg klar til at dyrke mine egne grøntsager og krydderurter igen.



Og nu har vi lært at leve med ( og dræbe) sneglene. De vil nok være en del af både dansk natur og kultur-landskaber fremover.

Så efter 5-6 års pause havde jeg mod på køkkenhave igen.

Formen blev inspireret af den engelsk / franske potager, som er omtalt andet sted. Grøntsagerne og de vinterstabile krydderurter dyrkes i højbede med sneglehegn, og det virker!
Princippet er lige som med blomsterne, kun lidt af hvert og meget forskelligt. Det er foreløbigt resulteret i :

Bær

• Jordbær
• Hindbær
• Solbær
• Hyldebær
• Trane- og tyttebær
• Stikkelsbær
• Brombær
• Havtorn
• Kirsebær

Espallieret sur-kirsebær

Frugt

• Æble
• Fersken
• Pærer
• Figen
• Citron
• Bergamotte
• Vindrue
• Rabarber
• Paradisæble

Grøntsager

• Rødbede
• Bolsjebede
• Gulerødder
• Persillerod
• Spinat
• Forskellige salater
• Forskellige squash
• Bønner
• Ærter
• Jordskokker
• Agurk
• Tomater
• Peberfrugt
• Chili
• Aubergine
• Honningmelon
• Artiskok
• Asparges (hos naboen)

Krydderurter

• Krus- og bredbladet persille
• Oregano
• Rosmarin
• Æble- og mohijto mynte
• Almindelig og solbærsalvie
• Purløg
• Timian
• Citronverbena
• Karryurt
• Olivenurt
• Almindelig og vietnamesisk koriander
• Basilikum
• Peberrod
• Laurbær
• Ramsløg
• Safran-krokus
• 
  

Spiselige blomster

Mørk kornblomst

• Appelsin tagetes
• Kornblomster
• Blomsterkarse

Så mere end 60 forskellige afgrøder i en lille have, hvor roser og liljer har første prioritet. Og jo, det er en lille smule overlæsset; men vi har kun lidt af hver, så vi når at spise det hele. Og det er en nydelse, både at spise en nyplukkede tomat, have frit valg af alskens krydderurter hele sommeren, bage muffins med rabarber eller nyde sommerens smage i marmelade eller chilisauce en kold vinterdag.

Det bedste er næsten at 'passe' ens mad: sørge for de rigtige vækstbetingelserne til de forskellige afgrøder: agurken får sin vand og gødning, ferskentræet bliver dækket med et tæppe en nat i april, hvor vejrudsigten melder frost, de vilde afgrøder som mynte, jordskokker og peberrod ikke kvæler de andre osv. Der er noget særligt ved at dyrke mad, så jeg forstår godt den yngre generation, der sværger til at ville spise hele haven.