Drivhus

Drivhus eller orangeri?

Før vi købte drivhuset havde vi lange snakke om, vi skulle have et drivhus eller et orangeri. Vi endte med en mellemting, og jeg er faktisk ikke sikker på, hvad forskellen er. I min optik er et orangeri pænere, man kan sidde i det og så er glasset vist lidt tykkere. 

Drivhuse med det kedelige grå alu-skelet bliver ofte gemt væk på et diskret sted, mens orangeriet får en fremtrædende plads i haven. Det må gerne ses, og der skal være noget kønt at kigge ud på, når man sidder i sit orangeri.

Jord eller kapillærkasser?

Jeg har dyrket i kapillærkasser i flere år; men er ikke vild  med det. Nogle år og nogle planter giver godt, andet har ikke været så vellykket. Og så er der to andre argumenter mod kapillærkasser: de er ikke særlig kønne. Det hjælper dog lidt med en skjuler og at fjerne plastikken på oversiden. Det andet er at det virker lidt kunstigt at dyrke med så meget vand og så lidt jord. Spørgsmålet er om man kan spare væsentligt på vandet ved at dyrke i jord?

Jeg fik nogle frø af posetomater (tomatillos) af en kollega og såede dem efter inspiration af en ældre russisk dame på You Tube i en overskåret 1,5 liters plastflaske for at etablere dybe rødder. Rødderne blev lange, og planten er nu plantet ud i nye plantekasser, sammen med almindelige tomater af diverse sorter.

Kasserne er 45 * 90 cm og burde være store nok til 2 planter. De er lavet uden bund, så de kan bruges som hylder uden for tomat-sæsonen. Kassere er behandlet med linolie på indersiden, og foret med ukrudtsdug og et stykke liggeunderlag i bunden.

I øvrigt er udformningen af kasserne inspireret af højbedene i besøgshaven 'Norrviken' i Halland.

Vinteropbevaring

Efter et lille år med drivhuset tænker jeg stadig, at vores hus er en mellemting. I vinters prøvede jeg for første gang at vinteropbevare i det. 1/3 af huset blev dækket med bobleplast og vi valgte en lille el-varmer. Vi slukkede for strømmen, når temperaturen var over frysepunktet, og har derfor ikke brugt ret meget el på løsningen. 

I 'teltet' stod nerier, citron, bergamotte, bourgonvilla, chili- og peberplanter, karmelia, afrikansk skærmlilje (Agapantus) og nogle roser i potter. I løbet af vinteren oversprøjtede jeg planterne med en forstøver ca. hver anden uge; men ellers fik de ikke vand. Næste vinter vil jeg have blomsterfor-støveren indenfor, så planterne ikke får alt for koldt vand.

I midten af marts pakkede jeg så hele herligheden ud. Nerierne havde klaret det fint, citrustræerne havde tabt en del blade; men er klart i live. De trænger vist mere til mere lys. Skærmliljen og kameliaen har ligeledes overlevet i fin stil, og er nu sat udenfor.

Roserne var længere fremme og havde sat blade midt i marts. Det betød også, at der var masser af bladlus, da de blev pakket ud fra vinter-skjulet. De måtte derfor fået et hårdt og koldt bad.

De nedklippede chili- og peberplanter så døde ud. De fik godt med lys og vand i et par uger; men udviste stadig ikke livstegn, så de blev smidt ud. Og så har jeg sået nye planter til erstatning for de døde. Næste år gider jeg ikke prøve at få disse planter til at overvintre. De er nemme og billige at erstatte.

Mest ærgerligt er, at jeg ikke tror bourgonvillaerne har overlevet (en af mine egne og to som jeg opbevarer for en veninde). De har mistet bladene, stænglerne virker helt tørre, og efter to uger viser de ikke tegn på liv eller vækst. Efter hvad jeg har læst mig til, tåler bourgonvilla ikke at komme under 5 grader, og det er nogle dyre grader både for miljøet og pengepungen. 

Drivhus om foråret

Så efter drivhuset har tjent som vinteropbevaring, skal det forårsklargøres, så der kan 'drives' i det. Jeg vaskede det ned, og så bliver det langsomt fyldt op med små potter. Nogle arter er sået direkte ude i det kolde hus fx. rødbede, bolchebede, persillerod, feldsalat, squach, fingerbøl, kornblomster og snerler. Andet er forspirret i et kældervinduer og er først flyttet ud i drivhuset, når de små kimplanter er kommet og mangler mere lys. I dette forår er det hornviol, persille, ønskeblomst, levkøj, stedmoder, ensian, primula og sølvsalvie. 

Forspirring midt i marts

Så lige nu her i slutningen af marts er huset proppet med potter. Kun de mest varme-krævende har fået plads i vinduskarmene indendørs. Det er basilikum, agurk, chili, peber, pæremelon, ingefær og gurkemejerod.

Skygge i drivhuset

De tørre stængler er den
nyplantede vin

Vi havde ikke skygge i drivhuset sidste år, og selvom dør og ovenlysvinduerne stod åbne, blev der meget varmt. Især agurken led under varmen og den direkte sol, jeg troede først den led af enten svamp ved roden eller et angreb af spindemider; men der var ikke andre tegn på disse skader. Bladene visnede langs kanten, og siden har jeg fundet ud af, at det er lys / varmeskade. Så i denne vækstsæson skal der være skygge i drivhuset, og valget står mellem skyggepasta, skyggegardiner eller planter.

Skyggepasta er grimt, måske en løsning jeg ville vælge, hvis jeg havde et drivhus, der stod skjult i et hjørne; men den luksus af plads har vi ikke. Skyggegardiner ser ok udstillet hos fx. Willab Garden. Jeg kan bare se dem for mig efter et par år, jordslåede og beskidte - ville jeg få dem vasket? Næppe. Og så er der langt op både når de skal monteres og trækkes for og fra.

Så jeg plantet en vin (Himrod) - kernefri grønne druer midt for den ene gavl. Hev ganske enkelt en herregårdssten op helt ude ved soklen og gravede et hul. På den måde satser jeg på, at vinen kan hente sin vand og næring i jorden udenfor. Jeg havde en vin i mit gamle drivhus, der dyrkede vi i jorden, Da vin er krævende og en hård konkurrent for de øvrige planter, havde jeg i første omgang valgt den fra. Konkurrencen er dog anerledes i det nye hus, da jeg dyrker i potter og kapillærkasser. 

Var i øvrigt til et foredrag med Bente Mortensen, der også har skrevet bogen: 'Drivhuset' - begge dele kan varmt anbefales.

Sommer i drivhuset

Om sommeren er vores hus nærmest et orangeri, det er nemlig næsten tomt. Der er stort set kun de tropiske arter: tomat, agurk, chili og peber i kapillærkasserne. Chili og peberfrugt dyrker jeg dog i krukker, så kan sættes udenfor til et brusebad, når / hvis de får lus.

Til gengæld sidder vi ofte i drivhuset på kølige sommeraftner

Forspiring

Måske startede jeg for tidligt?

Jeg startede med at forspire stauder og sommerblomster i midten af februar. Måske lidt tidligt; men jeg var utålmodig. Der blev sået persille, sylteagurk, pæremelon, primula, hornviol, sølvsalvia,
kaukasisk ensian, levkøj, ønskeblomst og stedmoderblomster. Jeg sår i spirebakker og små krukker, dækker til med opklippede plastikposer og sætter krukkerne på plastiklåg til transportkasser. Plastikken fæstnes med 'bukseelastik', og så bliver alle kældervinduer fyldt med spirebakker og krukker. Der er ca. 16 grader i vores kælder.

plastik-overdækket forspirring

Nu efter ca. 1 mdr. er det tid til at pakke dem ud. Det er altid spændende, hvad der lykkes og hvikle frø, der ikke kommer igang, især fordi jeg havde sået en del arter, jeg ikke har erfaring med. Levkøj og sølvsalvie klarede det fint, der er fine, små planter, som nu skal have mere plads i hver deres potte og især mere lys. Så de kommer ud i drivhuset.

Levkøj

Små sølvsalvie

Anderledes med hornviol, der var lange og meget tynde spirer. Stilken kunne knap nok bære de små kimblade. Her skulle jeg nok have ventet lidt eller sået et sted med bedre lysforhold.

Lange, tynde hornviol

Allerværst var det med primula, ønskeblomst og ensian, de er stort set ikke spiret.

I dag var så dagen, hvor alle de små planter, der er kommet godt i vej skal have deres egen potte og sættes ud i drivhuset. De ikke-spirede får to ugers frist længere i kælderen, så må vi se...

To  uger senere

Nu er ønskeblomsterne spirret, der er også kommet nogle ganske få ensian op. Primulaerne har jeg opgivet, og evalueringen på dette års forspirring er, at jeg hverken har de rigtige lysforhold eller den fornødne tålmodighed til at forspire stauder. De vil typisk først blomstre næste forår / sommer, og jeg har ikke rigtig et sted til dem så længe. 

så indtil jeg falder over en særlig plantegruppe, som jeg får lyst til at nørde med, køber jeg mine stauder i planteskoler eller på plantemarkeder.

Seks uger efter såningen

Satte jeg stort set alt, der var spirret ud i drivhuset. Måtte bygge en plante-stige for at få plads til det hele. Grøntsager og krydderurter blev dog plantet direkte ud i højbedene, måske lidt af et chok i dette kolde forår. Rødbed og bolsjebeder har klaret det fint, persille ligeså. Courgetterne blev dog ofre for et par frostnætter i slutningen af april, så de måtte startes igen. De når sikkert at give flere frugter end vi kan spise alligevel.

Så var der pludselig rigeligt med lys, og stedmoder, hordnvioler, levkøj, akalejer, petunier og sølvsalvie bliver nu til små robuste planter. Løvemund kommer langsomt, og har indrømmet svært ved at konkurrere med planterskolerne udbud. Her står de en måneds tid og vokser lidt. 

Midt i maj

Blev der for trangt i drivhuset, nu skulle pladsen bruges til kapillærkasser med grøntsager, og så blev plantestigen forvist til det nordlige hjørne, her bliver de vandet; men må ellers vokse sig større. Levkøjerne er plantet ud i bedet. Sølvsalvierne ser rigtig gode ud, de skal dog være lidt større før de syner af noget i en potte. Hornviolerne har udviklet sig fint fra de små, tynde spirer længere oppe på siden, og de skal snart plantes ud. 

Jeg har fulgt mine 'Green apple' akalejer med særlig spænding. Jeg er vild med disse blomster og vil gerne have så mange farver som muligt. De klarer sig fint; men det går langsomt. Det kan være lidt svært at forstå, at de selvsåede, der dukker op i staude-bedene kan forsyne venner og bekendte med akalejer i et lyntempo; mens disse små spirer, der bliver passet omhyggeligt, er så længe undervejs. De kommer først til at blomstre næste år, men de er værd at vente på.

Sølvsalvie

Akajele - Green apple

Og så får jeg nok fine stedmoder-blomster til efteråret, måske petunier i sensommeren.