Byg- selv til dyr og planter
Byg-selv i træ
Versailles- eller orangeri-kasse
I min haveverden er orangeri-kassen Limosinen. På vores første sløjd-workshop for have-folk lykkes det mig at lave to af disse. Det indvendige mål er 50 * 50 cm og den er ca. 68 cm. høj.
Min første helt hjemmelavede orangerikasse |
Jeg har anvendt sibirisk lærk og aluminiums-skinner som beslag. min ambition var at lave en kasse, hvor den ene side let kan tages af, så plantning og udskiftning af jorden bliver lettere:
Materialer:
10 m lærkebrædder 10 cm brede
8 m lærkelægter 5 * 5 cm
4 trækugler (kan købes online hos f.eks.Tutein og Koch)
50 * 50 cm stålplade, jeg købte den hos Biltema
9 m aluminiumsliste 2 cm bred
små og store rustfri skruer
4 franske skruer
4 vinge-møtrikker
8 små vinkelbeslag 2,5 * 5 cm
8 større vinkelbeslag 5 * 5 cm
dyvler, lim og træbeskyttelse eller olie
Prisen for materialerne er ca. 1200,- kr pr. kasse. Den enkle model uden metal vil koster godt det halve. Man kan også spare et par hundrede ved at bruge billigere træ som fyr eller gran. Så vil den bare ikke holde så længe.
Min proto-type kan også opgraderes med at bruge egetræ og købe beslag af rustfri stål eller smedejern, måske kun aktuel, hvis man kender en smed.
Selve trækonstruktionen er ret enkel, især når man har adgang til en sav i et sløjdlokale, som kan save fals. Jeg lavede først en test-side, og derefter 7 mere. De er 50*50cm og falset i både bund og top. Hjørnestolperne er savet i en skærekasse på alle fire sider.
Husk at efterlade ca 1 cm2 flade i toppen og kuglerne
(færdigkøbte) er dyvlet på.
Man kan vælge at lave en træbund og så stoppe her - altså når de fire
sider er skruet sammen. Så har man en smuk 'skjuler' til en indsats af plast eller metal.
Eller man kan vælge at fortsætte i metal-afdelingen. Den største udfordring for mig var at forme alu-skinnerne. Hverken nettet eller min lokale Silvan var til stor hjælp. Hvis man går for hårdt til værks knækker de, det gjorde de første tre for mig.
Jeg fandt derfor på denne - meget hjemmelavede konstruktion af et aluminiums-bukke -værktøj: to bolte sættes fast i et beslag, hvor man kan bukke med hænderne først den ene vej og så den anden.
Den løse side er monteret med franske bolte (skrue i den ene ende og bolt i den anden) og kan let løsnes med vinde-møtrikker
Bunden er stålplade, som jeg har boret drænhuller i og skåret hjørnerne til så de passer ned i bunden og kan hvile ved siden af falsen. Jeg har understøttet pladen med beslag.
Hvor kan man købe en orangeri-kasse?
Svaret er umiddelbart, at det kan man ikke. Jeg har dog fundet en meget smuk og solid model på www.oxfordplanters.co.uk. Den mindste, som er på størrelse med min, koster 1120 pund + transport. Så er den også lavet af eg og har 25 års garanti.
Du kan jo også gå i gang derhjemme. Hvis du ikke mod på det, kan du melde dig til vores næste workshop, der vil være i november 2018.
Du kan jo også gå i gang derhjemme. Hvis du ikke mod på det, kan du melde dig til vores næste workshop, der vil være i november 2018.
Tilplantede ser mine orangeri-kasser således ud:
6-kantet højbed
For flere år siden så jeg en 6 kantet plantekasse på nettet. Den var hundedyr og i øvrigt var jeg ude efter formen uden bund og hjul. I første omgang købte jeg derfor lærketræs højbede til forhaven i ganske almindelig aflang form: 1 * 2 meter. Der er pladsen nu blevet for trang, og især vil jeg gerne have nogle flere spiselige blomster og plads til flere krydderurter.
Jeg har efterhånden bygget nogle forskellige ting af træ til haven, så nu havde jeg mod til at prøve kræfter med dyvling og skæve vinkler.
Jeg valgte en længde på 75 cm, det giver et bed på godt 1 kvadratmeter, og er optimal udnyttelse af træet, da det købes i længder på 300 cm. Jeg ønskede den ca. 30 cm høj = 6 rækker. Jeg valgte at bygge i lægter af lærk (5 * 5 cm). De koster 60,- kr pr. stk i Silvan. Materialeforbruget er små 700,- incl. en hel del dyvler.
Tilsvarende vil en mindre bygget af stykker på 50 cm koste små 500,- i materialer og en stor, hvor hver side er 1 m vil løbe op i en lille tusse.
Først savede jeg 36 identiske stykker ved en vinkel på 60 eller 120 grader, og pudsede enderne fint.
Jeg saver normalt i hånden, så det tager lidt tid.
Hele ideen med det 6 kantede, ud over at det passer fint til min have, er netop hjørnerne, som jeg synes er pæne. Det eneste svære ved konstruktionen er at samle det første lag, det er lidt svært at bore og dyvle lige ind i de skæve vinkler. Men når den første ring er samlet, dyvles den næste ovenpå forskudt i hvert hjørne. Med et dyvlesæt er det ganske enkelt og jeg nåede at få en vis rutine inden hele bedet var færdigt.
I mens man hygger sig med at lave noget så unyttigt som et højbed, er der også masser af tid til at tænke over hvad, der skal plantes i det. Jeg satser på at få lavet et mere, og det ene skal bruges til spiselige blomster: appelsintagetes rundt i kanten. Stedmoder og kornblomster i en ring bagved og et lille stativ til lathyrus i midten. Dan anden kasse skal være til krydderurter, så bliver der mere plads til grøntsager i mine store højbede.
Til sidst smører jeg underkanten og den indvendige side med en gummimembran og giver resten linolie, beklæder det med ukrudtsdug og fylder jord i. Bedet står på gamle herregårdssten, så træet ikke kommer i direkte berøring med jorden. Jeg har lavet to, den ene er primært plantet til med krydderurter.
Den anden skal domineres af spiselige blomster; men de er kun små forspiringer i drivhuset endnu.
Den anden skal domineres af spiselige blomster; men de er kun små forspiringer i drivhuset endnu.
Blomsterkasser i ipé
Mit første forsøg med at lave ting til haven af træ kom af nogle ipé bræddestykker, som var blevet til rest, da tømreren byggede terrassen. De blev ikke helt lige, men det skæve kan vendes indad, og de tjener formålet. Nemlig at der står hosta op ad den skyggefulde mur.
De næste projekter startede sidste vinter, hvor jeg havde en stor stak affaldstræ (brædder i gran), en måned med god tid og en idé om, at min have skulle være 'lækker' for dyr: pindsvin, fugle og insekter. Jeg byggede fuglehuse, pindsvinehuse og insekthotel. Du kan se billederne under fanen: 'Dyr i haven'.
Efter en ferietur til Nice med min mor og mine døtre tog min DIY-hobby for alvor fart. Det giver en dejlig ro at lave ting i træ, og så er det skønne projekter om vinteren, når man alligevel ikke kan komme i haven.
Orangeri-kasse
Inspirationen var orangeri-kasser som ses overalt i gadebilledet. Sådan én ville jeg også have. Efter flere timers søgen på nettet, måtte jeg sande at der kun kom et enkelt hint i Danmark: en havebloggers nabo havde bygget en kasse til hende, og så en lang stribe kommentarer fra andre havefolk, der rigtig gerne ville have fingre i den. Altså ikke nogen til salg i Dk. Prisen og transportudgiften fra en fransk hjemmeside, fik tanken til at spire om at bygge en selv. Men ak, det rækker mine evner i et værksted ikke til: metalbeslagene - hvor køber man dem? Kan den laves uden? men så bliver det svært at skifte jorden ud. For selve ideen bag Versailles-kassen er dels den firkantede form, som gør at træerne kan opbevares tæt i orangeriet om vinderen, og dels at siderne kan åbnes, når jorden skal skiftes. Og så er der hjørnekuglerne, de er prikken over i-et; men svære at lave uden en drejebænk.
Træworkshop til havefolket - den næste workshop er 10. og 11. nov.
Plantekasser
Snerle |
I mellemtiden har jeg bygget et par ting mere. Sidste forår satte jeg nogle ampler op på siden af terrassen. Ideen var, at snerler skulle sno sig op ad gelænderet. Men jordvolumen var alt for lille til formålet, så jagten gik ind på kasser, og endte med denne model, hvor kassen skal skjule en plastik-transport-kasse med en volumen på 31 liter. Den er simpel at bygge: et skelet af lægter og en beklædning med granbrædder med fer og not. og så malet sort, fordi det passer i min have. De skal plantes til med rosenslynger og klokkeranke.
Det færdige resultat |
Have-værktøjs-kasse
Jeg var lige veda t skrive en have-værktøjskasse på min ønskeseddel til jul; men så kom DIY-kvinden op i mig. Kassen skulle have plads til alle småting og de vigtigste små redskaber: opbindingsringe, snor, visseltråd, plantepinde, frø, lugejern. graveske og rosensaks.
Efter indkøb af et dyvle-sæt og Lars' instruktion i at dyvle, blev vaskekælderen atter omdannet til værksted. Alt er dyvelet sammen, både for at prøve det og fordi jeg har opbrugt min mands ret store lager af beslag. Det ser også bedre ud end beslag. Jeg overvejede om kassen skulle have små skillerum; men valgte at lave separate kasser i stedet. Redskabsstropperne er lavet af et gammelt bælte.
Plads til alle småting! |
Det næste projekt
Bliver plantekasser / krukker i ipé til baghven - terrassen er i ipé, så materialevalget er let - enten malet fyr / gran eller ipé. Ipé er noget dyrere, omvendt har jeg øvet mig en del med først affaldstræ, så billigere trætyper som gran og fyr. Og hele ideen med de næste plantekasser er, at de kan have en fremtrædende plads i haven. De skal på en måde være en karakter i haven. Og det logisk valg til plante og placering ville være pokaler - der skal agaver i dem. Det betyder, at jeg skulle kunne håndtere dem til og fra drivhuset til vinteropbevaring, og så er der æstetikken. Pokaler er enten tunge (og dyre), eller i plastik - og så er der næsten altid krummelurer på. Og nok er jeg glad for engelske haver og en vis romantik; men ikke pyntede krukker.
Kombinationen af bøvl med at finde hårdt træ til en rimelig pris og godt have-vejr gjorde, at jeg i stedet valgte at anlægge et lille bed til de krukker, jeg fortsat drømmer om at bygge.
Kombinationen af bøvl med at finde hårdt træ til en rimelig pris og godt have-vejr gjorde, at jeg i stedet valgte at anlægge et lille bed til de krukker, jeg fortsat drømmer om at bygge.
Takkede pyramider af lærketræ:
Et mindre ambitiøst projekt var at bygge pyramider i lærk - jeg har brugt terrassebrædder. Det er foreløbigt blevet til to modeller:
En firkantet hvidmalet til indendørs brug og en trekantet ampel, der er malet sort, så den falder i med plankeværket. På den ene side er den sorte lige i øjet i forhold til min have-æstetik, den er så ydmyg, at krukken ikke stjæler opmærksomhed fra planten. Eneste ulempe er at jordvolumen er lige i underkanten.
Kommentarer
Send en kommentar